PrintEnglish

Is fra Skarø


 

Skarø & Is-café



I det sydfynske øhav, 40 minutters sejlads fra Svendborg, ligger Skarø, som med sine to km2 og knap 40 beboere hører til blandt de mindste af de beboede danske småøer.

Skarø er en flad ø beskyttet mod oversvømmelser af diger flere steder langs kysten. Skarøs højeste punkt, Vesterbjerg, rager 9 meter op over havoverfladen. Herfra er der en dejlig udsigt ud over havet og de nærliggende øer Hjortø og Drejø.

På Skarø kan du i sommersæsonen smage alle de nye varianter af Is fra Skarø, og opleve den fantastiske stemning, der er på øen - kig forbi, du er velkommen.

 

Kig forbi Is-Caféen

Besøg Is-caféen på Skarø og smag alle vores dejlige økologiske is. Er Is-caféen ikke åben er det altid muligt at købe vores is ved vores selvbetjeningsbod og sidde og nyde isen i vores dejlige gårdhave.

 

I løbet af sommeren har vi rigtig mange ’Frisk-is dage’, hvor I kan smage Is fra Skarø frisk, direkte fra produktionen.

Is-caféen er åben alle dag i juli og august kl. 12-21. Fra påske og frem til efterårsferien afhænger cafeens åbningstider af vejret.

 

Skal I holde sommerfest, firmaudflugt eller fejre en fødselsdag, tilbyder vi kulinariske ø-oplevelser i idylliske faciliteter. Ring for yderligere informationer og bestilling på tlf. 29 29 15 20 eller 26 81 42 77.

 



 


 

Klik for fartplan: www.drejo.dk/fartplan.html