PrintEnglish

Is fra Skarø


 

CSR



Is fra Skarø søger at handle som en ansvarlig virksomhed i vores produktion og i vores relationer til andre mennesker. Det gør vi på følgende måder:


Vi bidrager til at fremme økologi og bæredygtighed ved kun at anvende økologiske råvarer i vores produkter.


Vores råvarer er så vidt muligt hentet hos lokale producenter på Fyn og på andre småøer, så vi sparer på CO2 udledningen i forbindelse med transport. Det betyder samtidig, at vi bidrager til at opretholde eksistensgrundlaget for mindre, lokale landbrug.


Is fra Skarø har andel af en vindmølle og vores produktion er således baseret på vedvarende energi.


Vores tryksager er alle trykt på FSC mærket papir.


En mindre, men for os meget vigtig ting i CSR sammenhæng, er vores samlemapper med materiale om Is fra Skarø, som er hentet fra en lille, bæredygtig papirproduktion drevet af kvinder i Nepal.